En slags dagbog om opholdet down under med lidt billeder osv.

lørdag, august 05, 2006

Lige en update af hvad der er sket hidtil (nogle vil genkende noget fra nogle mails)

Fra 20 juli
Vil starte med at meddele at vejret er rimelig regnfuldt, så det er ikke fedt at ha forladt de 30 grader i DK, dog vil jeg mene at det på et tidspunkt vil være det værd. Sydney er en ret fed by, og jeg startede ud i Bondi Beach der ligger sydøstlig, men det viste sig ikke at vaere helt optimalt, saa vi tre gutter der rejser med hinanden flyttede til Manly Beach, der ligger nordøstlig som forstad til byen. Dette sted har overraskende nok vist sig at være et sjovere sted at være, og stranden er større;-). Centralt i Sydney er der meget at se, og man kan gå rundt til mange seværdigheder. Operahuset og Sydney Harbor Bridge kan man ikke undgå at se, det ligger midt i det hele, og så er der lige fra Chinatown til Hyde Park osv. Skal gerne være tour-guide (hvis studiet tillader det) for interesserede besøgende hehe.
(Billedet - operahuset (hvis nogle skulle vaere i tvivl) og lidt af Sydneys skyline, det er taget fra den lille faerge der sejler fra Manly til Sydney hver halve time)

Nu har jeg fundet en bolig her, det minder meget om kollegievaerelset derhjemme, det koster bare det dobbelte. Har efterhånden set meget boligværk, og har besluttet mig for at smide noget der ligner 4 kilo om måneden for at få et nogenlunde sted, men der er langt mellem snapsene, folk er dog generelt flinke, problemet er også at mange af dem, der er nemme at finde gerne vil have folk 6 måneder eller længere, og det er jo ikke tilfældet her. Jeg gider simpelthen heller ikke lede laengere nu. Nu har jeg også besøgt skolen, den ligger helt af ht væk fra byen, så der skal jeg i hvert fald ikke bo. Der er vist også fyldt med kinøjsere og 18-20 årige amerikanere, der drikker hjernen ud hele tiden. Sidstnævnte kan også klares i Manly, så kig forbi;-)
Haaber at kunne koncentrere mig om et bilkob fra nu af, der er jo ogsaa lidt papirarbejde osv. i den sammenhaeng, og man vil jo saa vidt muligt ikke snydes. De er generelt noget billigere hernede, og man kan vist faa en ret haederlig bil til 20 kilo eller lignende.

Fra den 29 juli
Ja så fik jeg nok af kakerlakker og er flyttet i den forgangne weekend. Denne lejlighed ligger også meget bedre og tættere på bussen til skole og det hele, og der skulle eftersigende ikke være så meget kryb heroppe. Mit lille eventyr har dog ikke været spildt, da det med garanti er en god historie allerede nu. Det nye sted koster ca. det samme, og der er bedre forhold i en ret nyrenoveret lejlighed. Problemet er dog at jeg skal dele toilet og badeværelse med op til tre andre, hvilket jo ikke er helt optimalt, men hellere det end at dele soveværelse med alverdens kryb, som jeg ikke kender personligt..
Skolen starter snart, meget snart, og det er ikke lysten der driver værket. Det ser ud til at jeg skal i skole helt op til to dage om ugen, det bliver hårdt hehe.. Tror dog nu alligevel at der er en del at se til, der er åbenbart en masse opgaver og præsentationer hele tiden, så der skulle være tryk på kedlerne. Det kunne dog være rart med lidt fritid, så jeg har tid til besøg fra Danmark osv.;-)

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hej Jonas
Iben og jeg ser med misundelse på hvordan turen udvikler sig :) Iben har været dernede i Australien i 3 mdr. og sværger at hun vil lokke mig med derned engang. Det er en god blog-side du har og det giver et skide-godt billede af hvordan det er at være down-under.
Hyg dig
Mvh
Jonas Bøgh og Iben

5:24 PM

 

Send en kommentar

<< Home