New Zealand - Franz Josef gletsjer, Pancake rocks, Abel Tasman, Kaikoura (Crayfish) og mod slutstedet Christchurch

Franz Josef glesjeren skulle selvfølgelig opleves, ved at man tog en kæmpe gåtur med en guide. Det korte af det lange er, at det kostede en sprællemand, og vi var pænt uheldige med en meget langsom og overforsigtig guide, men vi kom dog op og ned, og det var meget flot og sjovt.. BAGEFTER!

Dagen efter gik turen så videre op af vestkysten, og det er da nok den mest undervurderede kyststrækning jeg nogensinde har set. Man læser ikke meget om den i bøgerne, men det er uden sammenligning den flotteste jeg nogensinde har set. Der er klippeformationer hele vejen, og så får man jo en solnedgang hver aften, hvilket aldrig kan gå helt galt. Billedet viser vist det meste.
Vi strøg hen til noget, der bliver kaldt Pancake rocks, og de har fået deres navn, da det er sten der ligger i lag, hvilket bliver sjovere af, at der ikke er nogle kloge hoveder, der har kunnet give en jordisk forklaring på, hvorfor det er sådan endnu. Den dag blev afsluttet på en campingplads tæt på Pancake rocks, og der skulle et fodbold-opgør opgøres… Melbourne (Black/Martin) vs. Sydney (Jesper/Jonas).. Jeg vred rundt på mit spasser-knæ efter ret kort tid, hvilket er den eeeeeeeneste grund til at Melbourne hev den sejr hjem, og så snakker vi ikke mere om det… Øvrrr…

Abel Tasman området var næste stop. Her måtte vi så tage afsked med Jesper, der skulle hjemad og dermed måtte hoppe på en bus den dag. Men vi blev suppleret med en erstatning, mens vi var deroppe (to overnatninger), da Marias veninde Signe befandt sig deroppe i selskab med sig selv, mens hun ventede på nogle rejsekammerater. Maria trængte vist også til noget andet at høre på end fodboldsnak, det viste sig til hendes store ærgrelse, at alle os 4 gutter var fodbold-NØRDER af værste skuffe, så det havde været hårdt hehe.. Men her fik de stakkels sjæle, der ikke havde haft mulighed for at springe faldskærm, så endelig chancen igen, og denne gang lykkes det så! Der var jo nogen der skulle filme dem når de landede, så jeg ofrede mig og blev på landjorden ;-) Vejret er generelt bedre deroppe nordpå, hvor vi nu befandt os, så den stod på grill den første aften, og det kan jo som nævnt aldrig gå helt galt.. muhahaaaa..

Dagen efter blev det til en sejtur og en gåtur rundt i Abel Tasman. OK – indtil videre havde man set; bjerge, søer, skove, dyreliv (både charmerende dyr som pingviner, men utroligt nok har de heller ikke noget af alt det dødbringende kryb, så det er jo helt perfekt), klippeformationer i diverse sammenhænge og jeg kunne blive ved.. Man gik alligevel og tænkte ”ok, men de har ikke strande som de har på østkysten i Australien – øhh.. jo det har de så lige pludselig.. Billederne siger vist alt, men endnu engang blev man mundlam over den natur de har.. De mest øde og fine strande og det klareste vand. Og der skal alligevel noget til at lukke røven på mig til tider mener jeg selv :-) Men dermed bekræftet – NZ har alt det flotteste natur, man kan forestille sig. PLUS de slipper for kryb og alt muligt.. Sindssygt. Det eneste er måske at vejret er lidt koldere end Australien, men det kan den globale opvarmning vel fikse til næste gang jeg skal derover hehe..

Så er vi nået til den 14. december, og onkel Jonas kan godt se at advarslen om kedelig beskrivelse i starten er korrekt.. Gaaab, men så kig da i det mindste på billederne!!
Men der skulle vi til Kaikoura, hvilket direkte oversat fra Maui er ”Stedet man spiser crayfish”. Det sted skulle være min maves højdepunkt, da jeg havde læst mig til at det var a la hummer. Vi ankommer og skal på restaurant, og prisen er fuldstændig tåbeligt skruet i vejret, men det skulle smages!! Det smagte ok, men sammenholdt med prisen fik jeg mig en slem skuffelse må jeg indrømme.. Kender I det med, at det er så fint man ikke bliver mæt??? Præciiiisss…
Det resulterer i at vi faktisk prøver at lave en bytur den aften, men byen er halvdød, så vi ender med et spil pool og så hjem på skjoldet. Fornuften tager over, og der bliver taget en beslutning om at tage til Christchurch til de sidste par dage. Det er sydøens største by og start- samt slutsted for turen, og så ville vi have et par gode dage at slutte af på – god beslutning.

Dagene i Christchurch bliver forkælelse af en selv med afslapning, godt selskab og gode måltider samt søvn for engangs skyld, så det kunne virkelig ikke blive bedre ;-) Det var helt sørgeligt at sige farvel til de andre, der skulle hjem for at fejre jul nu her, og jeg var den eneste, der skulle blive hernede, og man havde jo set en del til hinanden efterhånden! Nu nærmer tiden sig også, hvor mit lille eventyr hernede snart er slut, og det gik vist også op for mig lige der.. Det er jo ikke ligefrem fordi det trækker voldsomt i én for at komme hjem og skrive afhandling!! Men den tid den sorg :-)

Den 17. december, hvor jeg skulle hjem til Sydney, startede noget tidligere for mig end for de andre, da jeg skulle med en bus til lufthavnen kl. 5.30 om morgenen.. De andre skulle først flyve ved 12-tiden, så det blev en hurtig men tårevædet afsked om morgenen hehe.. Det viste sig som en MEGET stressende hjemtur for mig. Jeg skulle flyve op til Auckland på nordøen, hvorefter jeg skulle til Sydney lige efter.. Jeps, mit fly fra Christchurch til Auckland landede så 5 minutter EFTER der var final call på flyet til Sydney, så jeg måtte spurte helt sindssygt fra indenrigslufthavnen til den internationale i et hæsblæsende tempo (hurtig som en ninja), og da det ikke er en helt normal check-in, når man skal til udlandet, blev det lige til øllet jeg ankom i flyet til Sydney. Ikke bare med sved på panden, men også i et pænt lag over hele min erotisk buttede krop – puha… Desuden tager de 25$, når man skal forlade lufthaven til udlandet – de kiwier er kapitalister af værste skuffe! Men det var en helt fantastisk tur på NZ, og ikke mindst takket være de folk jeg var med derovre.

Håber folk har overlevet, fordi jeg vil til at begynde på alle mine julehilsner og alt det der :-)

Rigtig glædelig jul til familie og venner, jeg vil lige smide en typisk hverdag og en rigtig julehilsen op på et tidspunkt. Selvom varmen hernede ikke minder mig på det så er tiden jo nær! Der er ting og folk man savner mere end noget andet, men det ved de folk vist godt selv :-) Desuden er smerten over at gå glip af alle julefrokosterne nok den største, men altid noget jeg kan få gjort lidt ud af det hernede også. Indtil videre er planerne på en herre-julefrokost d. 26. december. Hernede har vi fået tilført lidt snaps af brormands kammi Jens, der er hernede med sin dame Christina, og Casper har også fået fat i en flaske, så dansk det bliver det ;-)