Uluru - stenen der blev indtaget af de tre vikinger

Jo jo.. En monster sten der ligger endnu mere midt i ingenting overhovet. Den er 300 meter høj og ? meter bred, så det er et ordentligt skrummel. Må hellere lige få med at mange af de ting jeg nævner er helligt for aboriginies (originaler som vi så smukt har døbt dem), og dermed er der en masse myter osv. omkring en masse af de forskellige ting. Det mest mærkbare (for mig) med stenen er at man bliver forbandet hvis man går på den - som vi så gjorde selvfølgelig, jeg har jo brug for lidt mere oveni midt uheld - orkk.. Lige en sørgelig kommentar, der skal knyttes til originalerne. Aussierne har det jo så dårligt med alt det skidt, de har udsat dem for i den tidlige historie, så de får bare penge af staten hver måned, hvilket resulterer i, at de fleste bare sidder og drikker hele dagen. Lidt hvis ikke meget sørgeligt. Og der er store problemer med kriminalitet i de områder også. Jeg havde ikke set mange før den tur her, men inde midt i landet vrimler det med dem, og det er ikke de mest fredelige og flinke mennesker i verden.

Men situationen er den at staten ejer den i en vis årrække før den går over på original-hænder igen på et tidsounkt, så de kan bestemme over hvem der går rundt på den nu, men man skal have den forbandelses-advarsel. Den fik jeg så af Casper da vi stod oppe på stenen, så jeg havde åbenbart ikke hørt efter i timen på det område..

Nå men en ting af gangen! Vi kørte fra Alice Springs, og første stop var Kings Canyon der ligger 300 km. fra stenen, men stadig ca. 500 fra Alice Springs, så ja endnu engang en masse kilometer der skulle tilbagelægges!

Vi fik simpelthen at vide at vores (nu kvindelige) guide, at vi ikke måtte gå den lange tur omkring denne canyon, fordi der var 50-60 grader på toppen. Det var simpelthen for farligt og bla bla bla.. Hun mente at vi alle bare skulle gå en tur igennem kløften og se den nedefra, men sagde dog at vi gerne måtte rende op på toppen bare, dog uden at gå den lange tur rundt, men hun ville fraråde det. Det vi så gjorde var at rende op på toppen selvfølgelig, og så har man ellers også prøvet hvordan 50-60 grader føles i virkeligheden - slemmere er det vel ikke, man er jo viking ;-) Men flot var det!

Nå, men ud til stenen for at fange solnedgangen, som desværre var lidt overskyet, men det var jo bedre end ingenting, og dagen efter skulle vi op på stenen jubiiii.. Her vil jeg så lade billederne fortælle det meste.

Opad det gik klokken 5 om morgenen

Oppe på stenen var der anmærkninger som man skulle følge helt til toppen

ENDELIG på toppen - nåede at opleve blodsmag i munden osv. på vej op, det var pænt hårdt!!

Her ser vi så solopgangen fra toppen.. Det var ok som vi siger i Nordjylland.

Og liiige HER forstuver geniet så sin stortå fordi der skulle laves et sjovt billede på vej ned tsk tsk tsk..

Men højde var der på, så min tøse-højdeskræk fik da lov at røre lidt på sig. Mest i kraft af at der kun var noget at holde i noget af vejen. Er da vist ved at være af med det skidt hva :-)

Endelig var vi nede igen efter at have været de første på toppen den dag! Det var helt øde og vi havde været pænt hårde hvis nogle spørger mig. Men kinøjsere og tyskere i hælene blev der sprintet opad den hårde tinde som en anden ørn fra Herning. Mest af alt tager jeg personligt mest hatten af for Casper the great Dane der skal have en ny hofte om 3 måneder, og så lægger han lige den sten bag sig - accepteret indsats skal knægten have herfra, den er til high distinction (ug).

Og nåede man så minsandten ikke en lille uskyldig bytur i Alice Prings inden man skulle hjem. Skæbnen ville at vi rendte ind i et par danskere på stenen. De arbejder for Jyllandsposten med det der Galthea eller hvad det nu er, og så rendte vi ind i dem igen om aftenen efter hjemkomst, og det resulterede i en ikke-planlagt bytur, det var meget sjovt.

Og så vil jeg ellers runde af med den edderkop-historie jeg har nævnt i et tidligere indlæg. Sidste, og der mener jeg allerSIDSTE overnatning ude i krybland tæt på stenen før den famøse bestigning dagen efter laver vi så ellers det (for os tre danskere) obligatoriske tjek med en lygte inde i det telt, vi havde fået valgt os. Sjovt nok er der ikke så forfærdeligt mange små edderkopper rundt i hjørnerne, som der havde været i de andre, så umiddelbart så det godt nok ud... Liiiiige indtil vi kom ned under en af top-køjerne og lyste ind på en stor stor stor edderkop... buhuhuuuuuuuuu så er man dælme ikke stolt lige pludselig!! At der ikke bliver uploaded nogle billeder af svinet er endnu et bevis på, hvor chokket jeres kære forfatter og de andre var, da vi ikke engang magtede at tage et billede af det klamme dyr af frygt for at det skulle stikke et sted hen, vi ikke kunne finde det igen.. Kald mig bare en tøs..

Nå! Men ud skulle dyret, og ved frivillig tvang blev det så yngstemand Casper, der blev placeret tæt på det behårede kravl for at skulle fange det i en kop til alle (især vores guides) store fornøjelse. Jeg skulle så stå derinde og lyse på kravlet, mens Casper skulle fange det. En tysker (ja en tysker!!) som vi havde været så "heldige" at dele hytte med (det var 4-mands telte) skulle også lyse med sin lygte. Den var langt bedre end vores, da vores stort set var løbet tør for batterier.. Men vi står der tre mand stærkt og en edderkop der skal indfanges.. Ja nu sagde jeg tre mænd, men da Casper klappede koppen halvt henover den flygtende edderkop så halvdelen af kroppen stadig stikker ud, hvorefter han prøver at fange det hele ved en "hurtig ninja-manøvre", der bare gjorde at den sprithurtige satan løb op og væk, der stak vores tyske "ven" så ellers ud af teltet med lyset, der virkede, og så stod Casper og mig derinde ellers med alle vores talenter uden anelse om, hvor det kryb var.. Vi råbte begge to ret gevaldigt, og det resulterede i, at jeg gik ud og hev den lommelygte ud af tyskerfranz' hænder, hvorefter jeg strøg ind til stakkels Casper, der lige så godt kunne sidde og kramme edderkoppen for at finde svinet igen. Den havde så flygtet op i et lille hjørne, og resten af indfangningen lignende lidt den første del. De er sindssyg hurtige de små røvhuller, så han fangede den halvt, og derefter helt denne gang, hvorefter han kunne få smidt den ud. Den kvindelige guide havde været så forfærdelig hård i munden, men da vi spurgte om vi bare skulle smide den ind i hendes telt, så lukkede hun røven for første gang på den tur, så der var jo lidt godt ved den edderkop. Men LANGT fra teltet lukkede Casper den løs, og så havde man ellers vildt meget lyst til at sove den nat..

Så fik jeg opdateret "The Red Rocket" turen lidt kort, men de vigtigste ting er vist med.

Efter det blev det til at par rigtig gode dage i Sydney, hvor jeg blandt andet fik besøg af dem jeg skulle rejse med til New Zealand fra 1. december af. Og lur mig om den tur ikke kommer i nogle snarligt kommende indlæg.