Spring break (20. sept. – 22. sept.) – Fraser Island

Så kom turen til Fraser Island, og det må siges at være en oplevelse af de helt store. Det er verdens største sandø, og der er ikke rigtig veje derude, blot nogle opkørte sandstier rundt på øen. Desuden frarådes det på det kraftigste at bade fra Fraser, da det er ynglested for tigerhajer, så det var ikke langt jeg nåede ud i saltvandet, mens jeg var der!

Måden man oplever Fraser bedst er SELVFØLGELIG på den måde, som vi 4 gutter valgte at gøre det på. Man skal leje en firehjulstrækker, da det ikke er til at køre derude med andet. Vi fandt et selskab i Hervey Bay, der arrangerede ture, og insisterede på at få vores egen firehjulstrækker til os 4 bare. Det viste sig at være et meget vigtigt træk! Det blev godt nok en lille smule dyrere, men de andre der var på samme hold (til samme informationsmøde osv.) som os, var ikke just nogen, man ser sig selv snakke alt for meget med.. Og så lader vi den stå der tror jeg – detaljer ikke altid nødvendige, det skal ikke lyde, som om jeg dømmer folk for hurtig hehe.. Men turen gik ud på, at man havde 3 dage på øen med to overnatninger. Ja og så kommer vi til den interessante del, der er nemlig ikke det vilde bebyggelse på øen, så de overnatninger var i telt. Fint nok! Men alligevel ikke vel… Jeg sover så dårligt i sådan noget friluftsbøvl, og det hjælper jo heller ikke der render dingoer (vilde hunde) rundt på den skide ø vel.. Men det hele er jo en del af oplevelsen, og man er jo gammel militærmand så det gik jo nok… Eller måske det er derfor, jeg ikke behøver tilbringe flere nætter i et telt end jeg allerede har gjort?? Det er en mulighed…

Første dag skulle vi tidligt op og til det info-møde, få alle vores overlevelsesgrejer såsom et lille gaskomfur og en masse beskidte tallerkener og bestik osv. Så skulle vi med en færge over til øen. Firmaet der arrangerede turen uddelte et lille kort over øen og en foreslået rute, og så sagde de som en sidebemærkning, at man jo kunne følges ad med de andre biler, man havde haft info med. Det var to ting vi 4 så valgte at skide ret så stort på lige med det samme. Desuden må man kun køre på øen mellem 9 og 16, da der er tidevand nede på stranden osv., der gør at man næsten ikke kan køre på den, udover de tidspunkter. En ting lagde de vægt på, kom der saltvand på vognen kom man til at bøde, og de havde låst 500$ på et af vores kreditkort inden vi tog af sted til formålet, hvis det var..

Men øen ventede og vognen med besætning blev smidt af derovre. Jeg startede med at køre (da jeg er klart den bedste bilist blandt folkene hernede) og hold da helt K… hvor var det sjovt. Der var et par bænke bagi og to sæder foran, og vi væltede simpelthen rundt alle sammen inde i den bil. Vi var helt tætpakkede, så endnu engang var jeg glad for vores aftale, om kun at være 4 i bilen, de andre var 8 i deres! Ud over stepperne og så ellers op og se de forskellige ting. Øen er desuden et sted med masser af ferskvandskilder og søer inde midt i, det ferskvand bliver af havets påvirkning presset ud i nogle forskellige små åer, der render ud over stranden og ud i havet. En af de større åer hedder Eli Creek, og det var første stop, da man efterhånden voldsomt trængte til en dukkert! Den var ca. en meter dyb de dybeste steder, og så havde den en ret vild strøm, så man kunne næsten glide med vandet inde fra øen og 5-600 meter ned til stranden. Derefter stod den på Maheno skibsvraget, som er ca. midt på den lange østlige strand, hvor det er tilladt at køre. Billedet viser vist det meste der. Generelt er naturen ret imponerende og overraskende uspoleret på Fraser, så det er en ubeskrivelig oplevelse.

Vi fandt et fint lille sted oppe bag nogle klitter at campere, og vi havde selvfølgelig rigeligt med proviant med så vi kunne hygge os gevaldigt om aftenen, og så kommer det sjove – tror vi senest gik i seng klokken 20, da der simpelthen ikke var noget at lave! Vi lavede en god barbecue, og så fik vi set den vildeste stjernehimmel nogensinde, men det var også det, vi var vel trætte. Ja og så ved jeg godt det lyder lidt skidt nu hvor vi er 4 fyre af sted, men morgenen efter stod vi op for at se solopgangen, hvilket var ret flot udover vandet.. Vi kunne heller ikke sove længere alligevel, sand er ikke blødt, når man ligger i telt på et liggeunderlag!!

Dag 2 startede som nævnt tidligt, og efter en god morgenmad bevægede vi os op af stranden, helt op til den nordlige del af øen, hvor der er nogle såkaldte ”champagne-pools”. Det er det eneste sted man ansvarligt kan bade i saltvandet, da det er vand der vælter ind over nogle klippeformationer, hvoraf navnet champagne også kommer, da det skummer ret meget. Den sti man vader ned til disse pools er der faktisk et ”lookout-point”, og da vi vader tilbage opdager vi en hel flok hvaler, der svømmer forbi ude i havet foran os, det var en af de bedre oplevelser, tror jeg så omkring 30 stk.!! Derefter tog vi ned til et andet lookout-point, hvor man havde den ondeste udsigt over vand og strand til alle sider - et sted kaldet Indian Heads. Før man gik derop kunne man se utallige stimer af kæmpe fisk, og deroppe fra kunne man se de førnævnte tigerhajer, og jeg så endda også en havskildpadde.

Efter det skulle Lake Wabby udforskes. Den eneste fejl ved den sø er, at man skal gå ALT for langt for at komme derind! Valgte at investere i et par thongs (klip klappere med en streng mellem tæerne) til den nette sum af 2.25$ inden jeg tog ud på Fraser.. Og overraskende nok fik mine små sarte fødder hurtigt vabler af de billige skrammel, så det var jo fremragende.. Lake Wabby var desuden også grøn og lidt præget af alger, men stadig meget pæn, især omgivelserne. Vi kørte tilbage af den østlige strand igen og fandt et godt sted at campe ret tæt på vejen ned til Lake McKenzie, som er en stor ferskvandssø med sand omkring inde midt på øen. Den skulle runde turen af!
Og det gjorde den så ret fornemt.. Billedet i toppen og det nederste her viser vist det meste, det var et lille paradis inde midt i det hele, og at kunne bade i ferskvand hjælper også på det. To overnatninger uden søvn, ingen rigtig bad i tre dage, så ville man også gerne til at hjemad, så det var et velfortjent brusebad, man kom hjem til efter den tur.. Nååå ja, vi besluttede os for lige at køre næsten 400 km. nordpå af østkysten før det kunne ske, det var en halvhård køretur i mørke efter tre hårde ø-dage, så jeg klapper lige mig selv på skulderen over at køre den tur:-)