Foo Fighting for tickets on the Opera House!

Onsdag i den forgangne uge skete der noget stort. Der var den vildeste storm i Sydney siden engang i slutningen af 1800-tallet, og det er faktisk ikke bare for at gøre historien bedre jeg skriver det, det er et faktum. Hvorfor denne storm fristes man så til at spørge? Min teori ligger på at Casper og mig tog ind til operahuset kl. 20 onsdag aften, da der skulle skaffes billetter til en koncert med Foo Fighters, der spiller to akustiske koncerter i operahuset i starten af oktober. Lad mig lige gentage – Foo Fighters akustisk… I operahuset! Det er som om man har opfundet min drømmekoncert og smidt den midt i en af verdens mest berømte bygninger lige midt i min studieperiode hernede. Eftersom Foo Fighters spillede 10 udsolgte større koncert sidste år over hele Australien, må man formode, at der er flere end mig, der kan lide bandet og deres musik down under, hvorfor det virkede nødvendigt at sætte sig derind natten før de startede med at sælge billetterne. Fordi de billetter skulle simpelthen anskaffes! 4.000 stk. til hele Australien er ikke mange billetter. Systemet var så sådan, at de startede billetsalget derinde kl. 7. De første 10 rækker til hver koncert blev solgt først, og de billetter skulle simpelthen navne-registreres osv., og så skal folk vise ID ved ankomst på koncertdagen for at få billetten. En person kunne kun købe to billetter. Kl. 9 ville resterende billetter blive solgt både fra operahuset, men også fra en hjemmeside, men det kan man ikke rigtig stole på jo.

Tilbage til stormen.. (Billedet foroven er vel fra kl 22, der har der kun regnet i to timer, så vi smiler stadig..) Fordi vi stod jo fra kl. 20 ovenpå operahusets trapper. Der var ca. 150-200 mennesker foran os i køen. Vi havde medbragt en paraply (Casper havde glemt sin tsk tsk) men fik heldigvis købt endnu en inden vi pladserede os endeligt – meget vigtigt!! Vi havde anskaffet noget pap i en kiosk og godt med proviant, så var vi klar til den lange nat… Og så var det så, at det begyndte at regne stille og roligt, og efter en halv time stod det simpelthen ned i stænger, så man tror det er løgn. Jeg havde heldigvis lige været nede ved en cafe for at stjæle to barstole vi kunne sidde på inden det for alvor gik løs. Pappet advarede os ret hurtigt om, at det ikke var holdbart at sidde på i regnvejr! Og der regnede… Helt uhæmmet, og så tog vinden fat. Det kom mest i etaper, og der var nogle få folk, der begyndte at opgive lidt, dog skal det generelt sige at Foo Fighter fans viste sig at være noget af det mest stædige og trofaste jeg har set, tror kun jeg så et par stykker forlade stedet, og det var nogle der ankom midt i syndfloden og gik med det samme igen.

Har jeg nævnt at det regnede helt sindssygt? Jeg blev ringet op under en af disse syndfloder og kunne næsten ikke høre personen i røret pga. larmen fra regn og blæst, der er ikke meget, der dækker for vind og vejr ovenpå de trapper, og eftersom det ligger helt ud til havnen heller ikke meget læ at hente der! Casper og mig sad klamret sammen under de to paraplyer i et spinkelt håb om at det snart ville stoppe. Efter nogle minutter gik det så op for mig at jeg var fuldstændig gennemblødt på ryggen og ned på røven – fremragende! Har jo ikke været så smart at købe en regnjakke hernede. Det var umuligt at være i læ for regnen, og folk blev simpelthen gennemblødte. Så begyndte det at lyne og tordne oveni hatten, hvilket gør det endnu en tand mindre fedt at sidde på toppen af operahuset med alverdens paraplyer og skidt omkring sig. Casper kigger undervejs på mig og siger ”Hvorfor skulle jeg også af sted med dig Mr. Unlucky!” og der har vi så forklaringen på stormen. Der har været solskin i 14 dage, og så kommer den værste storm i 120 år den dag vi skal sidde i kø… Hmm… Der begynder at danne sig et mønster.. et mønster af uheld! Men det gør jo bare historien sjovere – for nogle.

Lyn, torden, regn og blæst – jeg fryser uhæmmet og har egentlig ikke lyst til at være syg den kommende weekend, da jeg får besøg af nogle studiekammis fra Aarhus, der er på udveksling i Melbourne i samme periode som mig. Udover det er det jo også den værste dag overhovedet for mig at skulle have en søvnløs nat, da jeg har to forelæsninger torsdag – hvor uheldig kan man… Ja… men så begynder tankerne – hvad kan vi gøre, er det det værd? Hvorfor hørte jeg også Foo Fighters den første gang og kunne lide deres musik helt ærligt?! Jeg var lige begyndt at spinde en plan sammen om et uofficielt billetsystem blandt folk, hvorefter vi kunne gå i læ omkring midnat, da en af de vagter, der gik rundt, kom hen og sagde, at de ville føre os nedenunder, hvor vi ville være i læ for regnen. Leder stadig efter et tidspunkt, hvor jeg har fået så god og velkommen en nyhed. Men vi blev ført nedenunder i det vi så hurtig fik døbt ”Vindtunnellen”. (Billedet tv. viser da vi endelig er kommet lidt på plads dernede). Dog skal det siges, at man kunne slippe for regnen, hvilket var det absolut vigtigste på det tidspunkt. Nu var alle folk så bare fuldstændig gennemblødte og der blæste en del – så ikke flere folk opgive resten af natten dog. Og hør så hvor heldig jeg var – havde smidt en tilfældig tøjpose i min taske, jeg ville bruge som hovedpude, og der viste det sig så at mine træningsbukser lå i. Kunne Jonas komme i tørre bukser? Det tror jeg nok. Efter det tog jeg det vådeste overtøj af, tog nogle ekstratrøjer på, som jeg havde medbragt, og hoppede ellers ned i min medbragte sovepose. Der havde jeg så varmen i den eneste time den nat. Problemet lå mest i et par konstant våde og kolde fødder, der medvirkede at varmen aldrig helt var gennemtrængende, dog var det tifold bedre end tidligere! Men frøs og kedede mig resten af natten, så ingen søvn. Kl. 7 begyndte man at sælge billetterne, og lidt over 8 stod min ven Casper og mig så med to meget velfortjente billetter til koncerten. (Og se hvor smuk den er på billedet, har lige smidt min U2-billet ind også, bare for at man ikke glemmer den koncert heller) Og hold så fast – på række 6 midt for skal vi se koncerten, det bliver næsten som at sidde på scenen! På selv samme tidspunkt ankom Thor, der også skal med til koncerten, han var også yderst taknemmelig for vores indsats, og han er stadig ikke klar over hvor dyrt det bliver for ham. Så det er kun os 3, der skal til denne koncert, alle andre ville ikke give 150$ for billetten, og da slet ikke stå i kø – tåber:-)..

Den efterfølgende dag var jeg så i skole i hele 6 timer – 10-13 og 18-21, og det blev kun til et par timers søvn midt på dagen. Det var dog ikke nok til at afholde mig fra at tage på Shark Bar torsdag aften, ikke klogt, men sjovt. Eftersom jeg var faldet i øllet mandag med Kenneth for at fejre deres nye lejlighed har yderligere medvirket til at denne uge generelt har været ret hård!

Så nu sidder jeg og har propper i ørene, en smule snottet og lidt ondt i halsen, men jeg har billetterne;-) Det bliver uforglemmeligt hehe.. Lur mig, om der ikke kommer et indlæg om selve koncerten senere på denne blog..