Spring break (18. sept. – 19. sept.) – Surfers paradise og Steve Irwins Australia Zoo

Man kan jo ikke køre op ad østkysten uden at se Surfers Paradise. Byen med hoteller nede på stranden! Var dog blevet informeret af en masse forskellige folk, der havde været der, at det ikke var et sted, man behøvede bruge alt for meget tid, og med vores sparsomme tids-budget havde vi enstemmigt valgt at tage en hurtig frokost og vade lidt rundt på strand og land, for at sige at vi havde været der, hvorefter vi ville i Australian Zoo, som jo er den nu afdøde Steve Irwins zoo. Man skulle være deroppe inden onsdag d. 20. september, da det var dagen, hvor der skulle holdes mindehøjtidelighed deroppe, og så ville man ikke komme nogle vegne. Da vi kørte fra Byron mandag skulle det jo ikke være noget problem! At vi så kom til at bruge lidt længere tid i Surfer Paradise (af uanede årsager, det er virkelig det eneste sted i Australien, hvor turismen virkelig stikker sit klamme fjæs frem, jeg fik dog erhvervet mig min hat, som vil dukke op i senere afsnit!) og Australien Zoo allerede lukker ved 16-16.30tiden gjorde dog, at vi skubbede det til tirsdag. Dermed fik man lov at overnatte i en by med det ret interessante navn Mooloolaba. Vi var rent faktisk deroppe mandag, da vi troede de havde længere åben, men mente ikke, at den time vi kunne få deroppe ville være nok, og alle shows var overståede. Det viste sig også at være et klogt taktisk valg, da der var utroligt meget at se i den zoo, hvorfor hele tirsdagen stort set blev brugt derinde. De var desuden i gang med at stille op til den mindehøjtidelighed, og vi så alle blomsterne ude foran. Så går det virkelig op for en, hvor meget den mand betød for aussierne, og faktisk for folk fra hele verden. Det er helt sindssygt så mange blomster der var, og der var trøjer som var blevet købt – uendelig mange trøjer – hvor folk havde skrevet afskedshilsner på osv. Vi valgte også at vise vores respekt ved at skrive i en bog der lå inden udgangen.

Der var selvfølgelig en masse australske dyr, som man kom tæt på, og så var der shows i det verdensberømte ”Crococeum”, der er bygget med sæder omkring som på et mindre stadion. Her var jeg vidne til tre shows med vilde dyr. Det første med slanger, det næste med fugle, og selvfølgelig krokodille-showet til sidst. Det var ikke helt det samme, som hvis Steve havde stået derinde, men der blev vist en masse film med ham, og han blev selvfølgelig lovprist af diverse speakere. De kan virkelig finde ud af at underholde, fx med fuglene der bogstaveligt talt fløj om ørene på os.