Spring break (15. sept. – 18. sept.) – Af sted det gik og Byron Bay

Ja spring break.. disse minder.. Dengang bedstefar var i Australien og kørte op af østkysten, nu skal i høre unger.. Nu skal det dælme skribles ned inden hovedet giver helt op, fordi røverhistorier er der nok af efter den tur, det er helt sikkert;-) Må dog hellere berolige nogle af rejsekammeraterne om, at det ikke er alle historierne, der ender her hehe..

Vi var jo 4 herlige gutter, der skulle af sted på vores livs road trip fredag d. 15. september. (Og billedet viser hvor blege vi er lige inden, hvor vi er ved Macquarie Uni inden afgang) Foran os var der 17 spændende dage med masser af oplevelser. Bilen var lejet og den hentede jeg klokken 10 den nævnte fredag sammen med Thor, hvorefter vi hentede de sidste to kumpaner ude på Macquarie Uni, hvor de havde forelæsning til klokken 13, så vi kunne komme af sted hurtigst muligt. Målet var Byron Bay, og det skulle simpelthen nås på dagen. Byron Bay er kendt og berygtet for at være fyldt med halv-skøre mennesker, og der skulle være pænt meget gang i den. Alle man havde snakket med inden havde i hvert fald givet udtryk for at det var et sted man med garanti ville have det skægt! Desuden er den kendt for et meget liberalt forhold til tjald, men det vender jeg tilbage til.

Selve køreturen opad var ubeskrivelig. Der er jo bjerge og skidt over det hele (billedet), så vi var alle i bilen ret fascineret over den flotte natur hele vejen, så tiden gik hurtigt og kilometerne forsvandt stille og roligt. Jeg kørte det første stykke tid, mens det var lyst, og så kan man ellers få vænnet sig til at køre i venstre side af vejen skal jeg love for.. De andre var ikke helt trygge ved min afstand til biler på min venstre side, da det er mærkeligt det hele vender omvendt. Desuden får man lige pludselig et chok i en rundkørsel, man er på vej ud i, når de andre biler kommer fra højre side! Det mest interessante stop vi havde der var ved en biker cafe, hvor vi fik den mest tilsvinede fedtede og alt i alt fremragende burger med pommes.

Vi ankom meget sent til Byron den første nat, og da vi først havde lejet hostel fra om lørdagen endte det rent galt. Vi kunne kun finde to hostels, der havde døgnåbne, og det ene havde to pladser på en fælles dorm. Det var hvad de kunne klare, vi var ikke de eneste, der havde fået den ide at tage derop åbenbart.. Casper og mig fik de to pladser, hvor vi fik fornøjelsen af ingen søvn hele natten. Der kom fulde idioter hjem i en lind strøm gennem hele natten, og det sidste hold var der en eller anden latterlig englænder, der havde fået en pige med hjem i køjen. Tror der var plads til 12-14 stykker på det dorm. Englænder-klovnen brugte så resten af natten på at prøve at overtale denne pige til at lave den dyre, hvilket hun så ikke var interesseret i. Jeg fik INGEN søvn, og har aldrig været så tæt på at begå et eller flere mord før. Må hellere nævne at de to sidste gutter sov i bilen, og efter den nat endte det med, at jeg hellere ville have valgt den løsning.

Nå, men så skal jeg ellers love for at vi skulle i gang med at opleve lørdag. Der er en lille by i nærheden af Byron der hedder Nimbin. Den er kendt for at være ekstremt afslappet når det kommer til hash og være et overdrevet hippie-miljø. Rygterne siger, at de får advarsler af politiet en uge før de laver razziaer derude. Og må hellere lave lidt sammenligning. Tag Christiania i gamle dage og gang det med 10 så har du Nimbin. Man var lige ankommet i bilen, og så vader den mest stenede hippie på 55 år ud foran og passerer vejen stille og roligt. Da vi så forlader bilen for at se nærmere på den lille by bliver vi ca. tilbudt cannabis, hash og pot 5 gange på de første 50 meter, så afslappet det kan man vist roligt sige.. Ja ikke for at glemme alle de småkager, de gerne ville sælge på gaden, de er åbenbart glade for at bage hvad ved jeg:-). Deres tøj var generelt præget af stilen hippie, og folk var nu meget flinke. Vi indtog en let frokost, snakkede med at par folk derude i nogle sjove tøjbutikker osv., satte det første flueben i vores liste – så havde vi været der.

Senere på dagen tog gik turen ud til det mest østligste punkt i hele Australien, hvor man selvfølgelig skulle sætte sin fod og tage de obligatoriske billeder. Endeligt var der en romantisk solnedgang ved Byron Lighthouse.. Og det er jo altid godt, når man er 4 gutter af sted..

Lørdag aften endte så ret overraskende med (en hård) en bytur. Vi havde en sjov tur, og der var en eller anden halv-kendt aussie, der spillede live inde på en af klubberne, hvilket begejstrede en masse folk, men ikke mig personligt, da man ikke kendte noget som helst af det manden spillede. Der var dog gang i sagerne, og vi endte alle sammen med at være godt påvirket, hvorefter vi strøg hjem på vores hostel omkring midnat allerede. Og nu siger jeg nok påvirket.. Kenneth knækkede sig, Casper fik smadret Thors kamera, og Thor selv var så hønestiv at han ikke magtede det store på det tidspunkt, så hvem får fornøjelsen og tager ansvar for at rydde op efter folk.. Ja hvem nævner noget som helst om ansvar på sin blog? Mon ikke det var mig, der skulle smide Kenneths aftensmad ud og erstatte posen i skraldespanden med en ny. No worries som de siger hernede, det hele er en del af oplevelsen jo:-)

Søndag var vi alle sammen så smadret at vi besluttede os for at tage en rolig dag, så vi var klar til at lette anker tidligt mandag. Lidt skuffet var jeg vist over Byron, folk havde fået kørt det op til det helt store, og så meget anderledes var det heller ikke. Dog skal man ikke glemme de tegninger vi mødte i Nimbin, og det østligste punkt, det var turen værd!