Spring break (24. sept – 2. okt.) – Whitsunday Islands, Great Barrier Reef og hjem kære hjem

Ja den bliver lang den her.. Så er det jo godt at det er selektiv læsning for de interesserede, så vil ikke høre noget brok!

Føler mig efterhånden snart som turistarrangør for noget Australien-værk.. Men Whitsunday Islands er en ø-gruppe, der består af 74 øer ud for østkysten, og det er vist det mest besøgte turistmål i Australien eller sådan noget. Det var utroligt svært ved at finde et sted at bo, så vi 4 endte faktisk ude på en campingplads i en hytte lidt uden for Airlie Beach, som er en by der oftest bruges som platform til ture ud på Whitsundays. Det viste sig at være utrolig rart med en hytte med det hele, så det var noget af en succes. Der blev booket en tur ud på en båd, der varede tre dage fra søndag til og med tirsdag, så var vi klar (med vores søstærke maver) til at opleve Whitsundays up-close and personal!

Afgangen gik klokken 10 søndag, så vidt jeg husker, og det var en katamaran med plads til 14 havde de meddelt os, men der skulle heldigvis kun 12 med, så jeg troede der ville være masser af plads.. Det var der så ikke! Det var meningen, at vi 4 skulle have sovet dernede, hvor vi også spiste, men der var altså kun plads til to, så Kenneth (der er langt fra søstærk) og Casper valgte at sove på dækket.

Men vi lettede anker og sejlede ud mod øerne med godt humør og det hele. Første destination var et sted hvor vi kunne komme ud og snorkle, og det viste sig at være et helt fantastisk sted. Der var sindssygt mange fisk i vandet med et utal af farver, og det føltes næsten, som om man svømmede med dem – de var overalt! Det endte dog med at blive lidt halvkoldt efter et godt stykke tid (selvom vandet var 22-23 grader, men der blæste en lille smule sidst på dagen), og så hoppede vi ud på båden igen, der lå for anker. Der overnattede vi så efter en mindre festivitas på båden om aftenen, det viste sig at være nogle meget sjove folk, jeg var kommet på båd med. (Billedet th. sidder jeg sammen med to englaendere af slagsen)

Dagen efter fik jeg et gratis dyk der var inkluderet i prisen. Vi dykkede rundt i samme område som vi snorklede dagen før, og det at komme lidt længere ned gjorde ikke oplevelsen mindre! Jeg må indrømme at jeg fik smag for det, da jeg følte at have rimelig nemt ved at manøvre rundt i vandet. Nogle af de andre var lidt misfornøjede, da de havde problemer med at holde sig under vand, men jeg tror nu bare, det var evnerne der manglede:-) Desuden så vi allesammen Elvis nede i vandet! Det er en kæmpe fisk der bor i området, der er blevet døbt af folkene derude – og tro mig den er kæmpe, men heldigvis harmløs.

Efter dykket skulle vi så sejle videre, og det blev desværre noget af en sejlads ude på et lidt mere åbent hav end vi havde haft tidligere.. Jeg sad en times tid nede i kahytten og slappede af, hvorefter det lige pludselig ramte mig med en ret træls fornemmelse, at jeg faktisk ikke havde det så fedt længere.. Så måtte jeg tage resten af turen på dækket, men heldigvis ingen mad der kom op hehe.. Var heller ikke den eneste, folk var ikke vildt stolte over at være på båden lige pludselig, og der var nogle få der ikke kunne holde maden i sig, og nogle stykker der spiste søsyge-piller. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke kunne holde til at drikke øl igen om aftenen, så jeg var heller ikke for frisk! Der var nogle der holdte en mindre fest, og det må jeg tage hatten af for.. (Billedet tv. ligger jeg og halvsover paa min lille soveplads i stedet for at feste)

Den sidste dag skulle vi se en strand, der af flere bliver kaldt den flotteste strand i verden – Whithaven beach, og den skuffede ikke må man sige. Der var desværre lidt overskyet, da jeg var derovre, men det var stadig et syn man ikke sådan lige glemmer. Sandet var bogstaveligt talt hvidt, og omgivelserne gjorde det ikke dårligere. Fin afslutning på en god tur, og så kunne man kun frygte den slemme tur hjem… Den var dog ikke så gal, og efter tre dage på vandet uden bad og søvn ser man, ligesom med Fraser, virkelig frem til at komme hjem og få et bad og slappe lidt af – et sted hvor det ikke gynger! Men som så mange gange før må man jo nok konstatere, at det stadig gynger når man kommer i land efter en lang sejltur. Det forhindrede os dog ikke i at skulle til en fest, hvor der skulle komme en masse mennesker fra en masse forskellige både. Vi havde en ret sjov aften, hvilket blev hjulpet lidt på vej af at Casper og Jonas 15 år valgte at skulle prøve at drikke om kap.. Vi er begge ret overbeviste om, at vi vandt over den anden, men i sidste ende tror jeg kun dem der så os vandt, fordi vi var da helt søsyge-rundt-på-gulvet-pinligt-stive.. Og så snakker vi ikke mere om det..

Det blev også til en en-dags tur til Great Barrier Reef ej at forglemme, og på den tur mødte vi sjovt nok Maria og Martin, der studerer i Melbourne et semester, som tidligere nævnt på denne blog. De var bosat på en af øerne sammen med Thomas (lokal Manly) og hans kæreste Sanne, hvor de tilbragte det meste af deres spring break. Nå! Men Great Barrier er vist verdens største koralrev, og der er en masse liv derude. Det er et stykke fra land fra Airlie, så det tog ca. 2,5 time at sejle derud. Det var ret billigt, og det var med en større båd, der havde undervandskammer, og man havde mulighed for at sejle rundt med sådan en semi-undervandsbåd, så man rigtig kunne se revet. (Billedet th. er en stor fisk a la Elvis som jeg saa da jeg dykkede) Der var desuden mulighed for at snorkle rundt på revet også, så endnu engang fik jeg set en masse farverige og spændende fisk, og så er der jo også en masse koraller og skidt ude ved det rev. Det er helt surrealistisk når man svømmer fra båden over til revet, der er så dybt at man ikke kan se bunden, og så lidt længere fremme kan man næsten bunde ude midt i ingenting. Grunden til at det ikke blev til den store dykkertur var simpelthen at man var mættet for oplevelser på det tidspunkt, så vi tog os til takke med den lidt mere rolige tur. Mange der læser dette vil nok sige det var en skam, men jeg har sat et flueben i listen over at have set revet, så længere er den ikke;-)

Resten af turen blev tilbragt i Airlie som vi havde forelsket os lidt i. Der kunne man slappe af nede ved en kunstig lagune (lige mig – ingen sand og ingen levende vand!) og få lidt ekstra farve på kroppen inden turen gik til Townsville for at aflevere bilen. Desuden kunne man få en øl eller to om aftenen hvis man havde lyst til det – hyggeligt sted. Vi spiste vist ret godt, og så er der lige en enkelt bytur der skal nævnes, da den var lidt sjovere end gennemsnittet. Nå ja den blev også hjulpet lidt på vej af, at vi lige pludselig stod midt i en miss wet t-shirt konkurrence.. Men ellers var det ren afslapning og hygge, og dagene nede ved lagunen til at samle det sidste farve sammen på kroppen! Jeg fik desuden smagt krokodille og kaengure, og det smagte vel godt nok, men ikke noget jeg vil smide penge efter igen tror jeg. Dagen før vi skulle mod Townsville (lørdag) fik vi selskab af Melbourne-folkene og Thomas, der skulle hjem den dag. De havde været så smarte at smide deres fly- og busbilletter væk på mystisk vis, og derfor endte det med at onkel Jonas var så flink at køre dem ud til lufthavnen.. Jamen jeg er så vakker hva:-)

Jjjjaaa og så skal det da lige nævnes, at dagen før vi skulle aflevere bilen i Townsville, ville vi jo køre derop for at overnatte og aflevere den dagen efter. Vi skulle aflevere den klokken 10 og flyve hjem til Sydney kl. 12.45.. Det jeg gerne vil fortælle er så, at vi lavede den fejl at sende Casper ned for at hente bilen på en parkeringsplads, hvor der står træer.. Fordi så valgte vores allesammens Casper lige at mose bagdelen i stykker op af et af de førnævnte træer i et fuldstændig isoleret solo-uheld. Flot!.. Sikke noget.. Han insisterede så på selv at betale de 330$, det kostede i selvrisiko, selvom vi andre tilbød at spæde til. Han mente mest nu det var hans skyld SJOVT NOK. Han skal dog ikke regne med at komme til at høre mindre for det af den grund, hvilket dette indlæg også viser så pænt;-)

Men der blev kørt de sidste 250 km. op til Townsville mandag d. 2. oktober om morgenen, efter at have set et udtoerret vandfald ved Airlie, og havde en rolig sidste dag deroppe. Jeg blev dog ædt godt og grundigt i stykker af bed bugs, så jeg havde mærker over hele kroppen i lang tid. Hvad er værre var så, at jeg frygtede, at jeg har slæbt nogle med hjem også, men den historie vil jeg virkelig ikke begynde på nu, da jeg ikke er helt sikker på det endnu.. Grunden til jeg føler mig bare lidt uheldig igen, er at vi havde 16 senge til rådighed 4 mennesker den sidste nat ok.. Jeps, jeg skifter så seng efter at have ligget i den første jeg havde valgt i 30 minutter, fordi der F…. kravler myrer rundt i den seng. Udover det, er jeg så den eneste der bliver spist levende af bed bugs om natten, hvilket må anses som værende bare LIDT uheldigt hva.. Bed bugs bider dig og drikker dit blod, og så får du stik der er større, klør mere og gør mere ondt end myggestik – så fik vi lige det på plads. Bvadr.

Men jeg fløj hjem mandag efter at have afleveret bilen uden de store problemer andet end lidt ekstra papirarbejde – Casper!! Og så lander vi 4 ellers godt solbrune og pænt smadret mandag eftermiddag efter godt 2.200 km. tilbagelagt i bil, der blev fløjet hjem på et par timer. Er hjemme omkring kl. 17, og så har jeg ellers fornøjelsen af at skulle sidde non-stop og lave opgave der skal afleveres torsdag aften. Det er i mit halv-svære-med-ustruktureret-lærer-fag, så jeg bliver nødt til at give det en skalle.. Den skole har nogle gange misforstået, at jeg bare er på ferie hernede;-) Dog blev det også lige afbrudt kort af en vis Foo Fighters koncert tirsdag aften i operahuset, der er trods alt stadig grænser for galskab..

Puha troede aldrig jeg ville blive færdig med det spring break snak.. Men hold K… hvor var det en sjov tur...