En slags dagbog om opholdet down under med lidt billeder osv.

fredag, november 17, 2006

Juleferie ;-)

Ja de fleste der ser det her gider sikkert ikke høre om det, men klokken 21 igår aftes lykkes det mig at få juleferie, så nu ser jeg frem til ENDELIG at få lidt ferie efter mangel på sommerferie sidste år, og en hård eksamensperiode hernede.. Ja ja hård og hård, men jeg har faktisk været seriøs!!

Men det komme også til at betyde, at der kommer til at stå lidt stille den næste uges tid eller lidt mere med denne blog, da jeg skal på tur til Kakadu national park oppe nordpå og efterfølgende til Alice Springs og Ayers rock sammen med de herrer Casper og Kenneth..

Men tænker næsten på Jer derhjemme:-)

tirsdag, november 07, 2006

Blue Mountains

Ja Blue Mountains ligger lige udenfor Sydney faktisk, så det er lidt pinligt jeg først er kommet derud så sent, men det var godt jeg kom derud. Der er ikke så meget at fortælle, så jeg vil lade billederne beskrive turen. Vi 4 tog en endags-tur derud, hvor vi så alt det man skulle så, og mere er der vist ikke i det. Endnu et kryds i listen!
Det øverste billede står vi ved det de kalder "Grand Canyon" derude, og den skulle være ældre end den kendte i USA. Længere ude kunne vi se en skovbrand, der er rigtig mange af disse "bushfires" hernede for tiden, men de har vist styr på sagerne. Det er simpelthen naturen der regulerer sig selv. Det er vildt nok med dem de kalder "gumtrees". De får brændt alt af sig, men træerne dør ikke, så nogle år efter en bushfire er de blomstret ud igen.
Her står vi så ved "De tre søstre", som er den mest kendte attraktion ved Blue Mountains. Og ja de tre søstre er de tre pigge man kan ane over vores hoveder - illustreret til venstre. Jeg orker ikke engang begynde på den historie der knytter sig til den klippeformation;-)

Ja og så var der også lige verdens stejleste jernbane, det var selvfølgelig sjovt at prøve. Billederne viser den først oppe fra og derefter nede fra bunden, for ligesom at give en ide af hvor stejl den egentlig var.

Derefter blev vi transporteret via svævebane op til der hvor jernbanen startede, og det er jo altid en fornøjelse for lille Jonas og hans underlige højdeskræk.
Der var også et vandfald og noget, men helt ærligt så har vi vist set nok natur for denne gang hehe. Og jeg skal jo tilbage til bøgerne, det er eksamenstid.. Ork! Ja det kan nok også anes på dette kedelige indlæg at tilværelsen er lige lovlig tør for tiden - men det stopper heldigvis snart!

Håber folk opfører sig ordentligt hvor end de befinder sig..