Besøg fra Melbourne!

Weekenden efter den famøse Foo Fighter billetnat fik jeg så som nævnt besøg fra nogle af mine studiekammis fra Aarhus, der tilbringer et semester i Melbourne. Melbourne ligger ca. 900 km. fra Sydney, så de kørte tidligt fredag morgen for at være her i nogenlunde tid. Jeg lå dog personligt med tømmermænd, så en smule luft var nu ok hehe.. Der var 5 personer i den sending der ankom – Black som skulle bo ved mig, hans kammerat Tait, der er australier af bedste skuffe, Martin der læser økonomistyring i Aarhus samt to piger fra mit studie – Maria og Sanne. Sidstnævnte er kæreste med en af De 5 her i Manly, og eftersom han har et større sted end mig sov der tre oppe ved ham, og Tait overnattede ved Casper. (Ja det er vel ligegyldig info). Her kommer dog noget meget interessant info! Tait’s lillebror er gode venner med en prof. australsk fodboldspiller – ja ja vent så. Denne fodboldspiller dannede par med vores kronprinsesse inden Frede tog over! Er man VIP hernede, det tror jeg nok hehe.. (Billedet viser de fleste af Manly-bysbørnene og de fleste fra Melbourne - fra venstre har ham selv, Casper, Thor, Martin , Maria, Thomas og hans kæreste Sanne helt ude, og vi sidder alle på daværende tidspunkt og nyder en stille "morgenmad" på Manly Beach efter et par hårde dage i weekenden).

Men den første dag skulle folk lige lande med begge ben på jorden, og vi tog en stille og rolig sightseeing her i Manly, hvorefter det blev til en lille fest på en af de lokale pubs. Vi havde en sjov aften, og folk fik hilst på hinanden.

Lørdag skulle vi så lege de helt store turistguides inde i Sydney, operahuset (mit andet hjem) og generelt rundt i storbyen, så Melbourne-crewet kunne få taget de obligatoriske billeder. Tiden rendte dog stærkt, så vi endte med at komme ret sent hjem til Manly igen, og så var vi ellers forvirrede. Fredag var vi blevet inviteret til fest ved en her i Manly, udover det var der også nogle folk der meget gerne ville se på bylivet inde i Sydney, så der var mange ideer og ønsker på banen. Black der jo boede ved mig samt Tait valgte at blive inde i Sydney til at starte med for at se en australsk fodboldkamp, og det havde vist sig at være ret fedt, så fortryder vist lidt jeg ikke blev der med dem hehe.. Vi andre tog færgen hjem og strøg op til den fest. De fleste var lidt smadret fra fredagens strabadser, og derfor var der mest stemning for at blive i Manly. Som vært følger man jo bare sine gæster, men det virkede ikke som en dum ide!

Jeg nåede dog ikke at være ved festen særligt længe, da jeg skulle ned for at tage imod Black og Tait nede ved færgen, da de kom hjem fra den fodboldkamp inde i byen – pissefulde viste det sig så! De skulle lige skifte hurtigt, hvorefter vi gik op til festen igen – og tiden gik hurtigt.. Et par hurtige øl senere meddelte de, der stod for festen, at den skulle fortsætte nede i Manly. De fleste folk ville ind på et ret populært sted her i Manly, men jeg strøg personligt ind til Sydney med de to herrer Black og Tait, (Som vi ser på billedet her fra Bondi Beach - Tait tv. og Black th.) man følger jo sine gæster til den bitre ende! Det endte med at blive den helt store tur. Vi startede i Darling Harbour på et større sted der hedder Cargo Bar. Efter det røg vi til Kings Cross, der, som tidligere nævnt på denne blog, er kendt for at være et lidt mere lovløst område. Det første vi så efter vi forlod taxaen var også nogle ret slidte piger der røg i totterne på hinanden, hvorefter politiet kom og stoppede det. Velkommen til Kings Cross! Her nåede vi tre diskoteker før vi var nødt til at smide håndklædet i ringen og tage en taxa hjem. Jeg var personligt ret smadret efter en hård uge, nok mest i kraft af ca. 15 timers søvn på 4 døgn eller sådan noget, det er ikke helt optimalt jo.

Søndag gik med at se Bondi Beach og nogle andre populære steder her i Sydney. En stille aftensmad og så ellers en (øl) på en pub inden vi gik hjem.. Må erkende at øl står i parentes fordi jeg købte en cola, kroppen var afvisende overfor alt der indeholdte alkohol den søndag.

Generelt havde vi stadig møgvejr hele weekenden, hvilket trak lidt af det sjove ud af at gå rundt og vise alt muligt frem, men jeg havde en god weekend i hvert fald, og tror også folkene fra Melbourne var glade for at have taget turen.

Nu kan jeg så se frem til en uge der kalder på seriøst skolearbejde i stor stil. Det er desværre ikke sjov det hele, og som sidste uge udviklede sig er der en del der skal laves må jeg erkende! Har desuden en opgave i mit ret langhårede fag, samt en mindre opgave i et andet fag, der skal laves færdig inden vores spring break, der starter på næste fredag! Så jeg vil lukke mig selv ned og lege student denne uge – af ren nødvendighed. Det tager jeg nu vist heller ikke skade af;-)

En lille lykkelig nyhed jeg modtog på en sms lørdag nat var desuden at min kusine havde født en datter dagen før sin egen fødselsdag. Ja det lyder ikke vigtigt, men det er en stor ting for mig! Lille familie, så jeg føler mig som onkel nu:-) Desværre har jeg ikke billeder af guldklumpen endnu, men de tilgår;-)

Foo Fighting for tickets on the Opera House!

Onsdag i den forgangne uge skete der noget stort. Der var den vildeste storm i Sydney siden engang i slutningen af 1800-tallet, og det er faktisk ikke bare for at gøre historien bedre jeg skriver det, det er et faktum. Hvorfor denne storm fristes man så til at spørge? Min teori ligger på at Casper og mig tog ind til operahuset kl. 20 onsdag aften, da der skulle skaffes billetter til en koncert med Foo Fighters, der spiller to akustiske koncerter i operahuset i starten af oktober. Lad mig lige gentage – Foo Fighters akustisk… I operahuset! Det er som om man har opfundet min drømmekoncert og smidt den midt i en af verdens mest berømte bygninger lige midt i min studieperiode hernede. Eftersom Foo Fighters spillede 10 udsolgte større koncert sidste år over hele Australien, må man formode, at der er flere end mig, der kan lide bandet og deres musik down under, hvorfor det virkede nødvendigt at sætte sig derind natten før de startede med at sælge billetterne. Fordi de billetter skulle simpelthen anskaffes! 4.000 stk. til hele Australien er ikke mange billetter. Systemet var så sådan, at de startede billetsalget derinde kl. 7. De første 10 rækker til hver koncert blev solgt først, og de billetter skulle simpelthen navne-registreres osv., og så skal folk vise ID ved ankomst på koncertdagen for at få billetten. En person kunne kun købe to billetter. Kl. 9 ville resterende billetter blive solgt både fra operahuset, men også fra en hjemmeside, men det kan man ikke rigtig stole på jo.

Tilbage til stormen.. (Billedet foroven er vel fra kl 22, der har der kun regnet i to timer, så vi smiler stadig..) Fordi vi stod jo fra kl. 20 ovenpå operahusets trapper. Der var ca. 150-200 mennesker foran os i køen. Vi havde medbragt en paraply (Casper havde glemt sin tsk tsk) men fik heldigvis købt endnu en inden vi pladserede os endeligt – meget vigtigt!! Vi havde anskaffet noget pap i en kiosk og godt med proviant, så var vi klar til den lange nat… Og så var det så, at det begyndte at regne stille og roligt, og efter en halv time stod det simpelthen ned i stænger, så man tror det er løgn. Jeg havde heldigvis lige været nede ved en cafe for at stjæle to barstole vi kunne sidde på inden det for alvor gik løs. Pappet advarede os ret hurtigt om, at det ikke var holdbart at sidde på i regnvejr! Og der regnede… Helt uhæmmet, og så tog vinden fat. Det kom mest i etaper, og der var nogle få folk, der begyndte at opgive lidt, dog skal det generelt sige at Foo Fighter fans viste sig at være noget af det mest stædige og trofaste jeg har set, tror kun jeg så et par stykker forlade stedet, og det var nogle der ankom midt i syndfloden og gik med det samme igen.

Har jeg nævnt at det regnede helt sindssygt? Jeg blev ringet op under en af disse syndfloder og kunne næsten ikke høre personen i røret pga. larmen fra regn og blæst, der er ikke meget, der dækker for vind og vejr ovenpå de trapper, og eftersom det ligger helt ud til havnen heller ikke meget læ at hente der! Casper og mig sad klamret sammen under de to paraplyer i et spinkelt håb om at det snart ville stoppe. Efter nogle minutter gik det så op for mig at jeg var fuldstændig gennemblødt på ryggen og ned på røven – fremragende! Har jo ikke været så smart at købe en regnjakke hernede. Det var umuligt at være i læ for regnen, og folk blev simpelthen gennemblødte. Så begyndte det at lyne og tordne oveni hatten, hvilket gør det endnu en tand mindre fedt at sidde på toppen af operahuset med alverdens paraplyer og skidt omkring sig. Casper kigger undervejs på mig og siger ”Hvorfor skulle jeg også af sted med dig Mr. Unlucky!” og der har vi så forklaringen på stormen. Der har været solskin i 14 dage, og så kommer den værste storm i 120 år den dag vi skal sidde i kø… Hmm… Der begynder at danne sig et mønster.. et mønster af uheld! Men det gør jo bare historien sjovere – for nogle.

Lyn, torden, regn og blæst – jeg fryser uhæmmet og har egentlig ikke lyst til at være syg den kommende weekend, da jeg får besøg af nogle studiekammis fra Aarhus, der er på udveksling i Melbourne i samme periode som mig. Udover det er det jo også den værste dag overhovedet for mig at skulle have en søvnløs nat, da jeg har to forelæsninger torsdag – hvor uheldig kan man… Ja… men så begynder tankerne – hvad kan vi gøre, er det det værd? Hvorfor hørte jeg også Foo Fighters den første gang og kunne lide deres musik helt ærligt?! Jeg var lige begyndt at spinde en plan sammen om et uofficielt billetsystem blandt folk, hvorefter vi kunne gå i læ omkring midnat, da en af de vagter, der gik rundt, kom hen og sagde, at de ville føre os nedenunder, hvor vi ville være i læ for regnen. Leder stadig efter et tidspunkt, hvor jeg har fået så god og velkommen en nyhed. Men vi blev ført nedenunder i det vi så hurtig fik døbt ”Vindtunnellen”. (Billedet tv. viser da vi endelig er kommet lidt på plads dernede). Dog skal det siges, at man kunne slippe for regnen, hvilket var det absolut vigtigste på det tidspunkt. Nu var alle folk så bare fuldstændig gennemblødte og der blæste en del – så ikke flere folk opgive resten af natten dog. Og hør så hvor heldig jeg var – havde smidt en tilfældig tøjpose i min taske, jeg ville bruge som hovedpude, og der viste det sig så at mine træningsbukser lå i. Kunne Jonas komme i tørre bukser? Det tror jeg nok. Efter det tog jeg det vådeste overtøj af, tog nogle ekstratrøjer på, som jeg havde medbragt, og hoppede ellers ned i min medbragte sovepose. Der havde jeg så varmen i den eneste time den nat. Problemet lå mest i et par konstant våde og kolde fødder, der medvirkede at varmen aldrig helt var gennemtrængende, dog var det tifold bedre end tidligere! Men frøs og kedede mig resten af natten, så ingen søvn. Kl. 7 begyndte man at sælge billetterne, og lidt over 8 stod min ven Casper og mig så med to meget velfortjente billetter til koncerten. (Og se hvor smuk den er på billedet, har lige smidt min U2-billet ind også, bare for at man ikke glemmer den koncert heller) Og hold så fast – på række 6 midt for skal vi se koncerten, det bliver næsten som at sidde på scenen! På selv samme tidspunkt ankom Thor, der også skal med til koncerten, han var også yderst taknemmelig for vores indsats, og han er stadig ikke klar over hvor dyrt det bliver for ham. Så det er kun os 3, der skal til denne koncert, alle andre ville ikke give 150$ for billetten, og da slet ikke stå i kø – tåber:-)..

Den efterfølgende dag var jeg så i skole i hele 6 timer – 10-13 og 18-21, og det blev kun til et par timers søvn midt på dagen. Det var dog ikke nok til at afholde mig fra at tage på Shark Bar torsdag aften, ikke klogt, men sjovt. Eftersom jeg var faldet i øllet mandag med Kenneth for at fejre deres nye lejlighed har yderligere medvirket til at denne uge generelt har været ret hård!

Så nu sidder jeg og har propper i ørene, en smule snottet og lidt ondt i halsen, men jeg har billetterne;-) Det bliver uforglemmeligt hehe.. Lur mig, om der ikke kommer et indlæg om selve koncerten senere på denne blog..

Update! Har knoklet med skolen, har købt surfboard, nakken er smadret (men forhåbentlig snart bedre),to halvkedelige weekender samt en sjov + tudefjæs

Jeg har haft lidt travlt med skolen disse dage, Casper, Kenneth, to tyske piger (Charlotte und Steffi) og jeg har lavet en opgave, der blev præsenteret i klassen og afleveret torsdag, den har stjålet alle de sjove ting i den sidste tid. En bemærkning til de to tyske piger skal der lige knyttes hurtigt. De havde ikke prøvet at arbejde i grupper en eneste gang inden dette projekt, så for at gøre en lang historie kort så var det et meget vanskeligt (sam)arbejde!!

For et stykke tid siden (18-19. august) var jeg til en fest om fredagen kun sammen med Casper, Kenneth og Thor. Thomas har jo en kæreste i Melbourne som han skulle besøge, og så snakker vi ikke mere om det, da vi andre er lidt misundelige på den ordning… Men festen fredag var kun medium sjov, det var noget med, at man skulle bære rød og sort (lidt tema-agtigt). Jeg havde dog kun en sort trøje og et par sorte sko, så jeg måtte jo nøjes med det og et par jeans. Det lykkes dog at have en del tømmermænd dagen efter alligevel, da en eller anden gut i en bottleshop (hvor man køber sit sprut hernede) fik prakket os på noget så slemt som organisk vodka! ”Ingen tømmermænd” lovpriste manden, og vi leder stadig efter ham for at få ham lynchet for den kommentar. Festen endte også lidt skidt, da der var en eller anden klovn (som ingen ved hvem er endnu) valgte at dumpe noget ned fra altanen, i den lejligheden festen foregik, ned på en bil, der så fik smadret forruden. Så der har været en del snak i krogene lige siden. Udover det har den tysker der holdte festen så valgt at skyde skylden på Casper og Kenneth, da klovnen tydeligvis ikke ved bedre. Har aldrig oplevet magen til hysteri og latterlighed. Historien går på, at der er en høj og en forholdsvis lille fyr, der har gjort det, så Casper med han 2 meter og + samt Kenneth med sin relative høje højde er åbenbart naturlige mistænkte. Vi føler lidt det er diskrimination mod danskerne, da det er fuldstændig absurde beskyldninger, og det ender nok galt på et tidspunkt, da der er grænser for, hvad vi vil finde os i. Opfølgning vil der komme på denne blog. En ting er helt sikkert, de fjolser der har været i gang med beskyldninger, og den nørd der holdte festen er ikke personer, jeg skal bruge tid sammen med hernede. De fornuftige mennesker, som vi snakker med, og har brugt mest tid med hernede, ved heldigvis bedre, og det er lidt det der tæller. Er dog stadig ret påvirket og sur over de begivenheder, hvilket nok kan ses på mine udtalelser.

Ugen op til den nævnte weekend fik vi alle sammen ellers lavet en god handel inde i Aloha surfbutik her i Manly. Jeg troede fuldt og fast på at smerterne i min krop (og min nakke) var fra at have brugt kroppen en del på den førnævnte surftur, hvorfor jeg også smed ca. 2.500 kr. for et bræt og en våddragt. Det fik jeg så modbevist da jeg tog til lægen om torsdagen i den uge, hun fik lige sat på plads at jeg skulle ind og have taget et røntgenbillede fredag. Det kostede lidt over $100 (x 4,5 kr.), som jeg dog gerne skulle få refunderet af min rejseforsikring. Så kan man sige nok så meget om at skulle betale for ting og sager i sygesystemet, dagen efter lægebesøget sad jeg med røntgenbilleder i hånden og vidste at intet var brækket. Tirsdag ugen efter tog jeg så til lægen igen. Denne gang fik jeg så psyko-jeg-skal-stikke-akupunktur-nåle-i-dig-uden-grund-lægen. Jeg havde ikke sat mig i stolen før hun havde fundet de nåle frem, og det var før hun vidste hvad jeg fejlede! Fred være med det, hun gav en diagnose (det er selvfølgelig for jeg ved ikke hvilken gang lykkes mig at rykke nogle fibre over i en muskel i nakken/ryggen), hvorefter jeg lod hende stikke de forpulede nåle i nakke og hænder på mig for at få fred.. Så nu er jeg i gang med fysioterapi her i Manly, og de siger i kor at jeg ikke engang må løbe en tur, så jeg kan powerwalke for motion.. Jeg mangler bare de skide stave så kan jeg melde mig ind i en pensionistklub! (med alt respekt for eventuelle pensionister der læser dette, så vil jeg gerne se mig selv som vente et par år før jeg melder mig ind i klubben). Men det kan tage op til 6 uger det her, så det er jo godt jeg har fået smidt alle de penge efter udstyret.. Dog får jeg vist også mit fysio dækket af rejseforsikringen, så er det jo med at få det gjort. Den første uge har jeg så haft fornøjelsen af at være spændt op af noget ret seriøst tape, der holder mig rank for ikke at forværre skaden. Så det var jo en fornøjelse. Det røg heldigvis onsdag i denne uge, så nu skal det dælme til at gå fremad!!

Efter det sidste er skrevet er det lykkes mig at have min (forhåbentlig) sidste aftale ved fys’en, og jeg kan her ca. 4 uger efter begynde så småt at træne og prøve at surfe fra næste uge – jubiii..

Tirsdag d. 29 fyldte gamle Thomas så 26 år, og det skulle selvfølgelig fejres! Og hvilket bedre sted inden vores allesammens ynglings 10$ steak sted her i Manly. De 5 svor en vigtig ed på et tidspunkt om at der på et tidspunkt skulle køres en 20$ steak ned fra det sted (Det er 600 gram), og hvilket bedre tidspunkt end til denne fødselsdag. (Billedet viser madsvineriet) Fanget af løfter havde jeg kategorisk halvsultet mig selv gennem hele dagen for at have plads til dette festmåltid. Der var blevet inviteret en masse mennsker, og vi var over 10 personer oppe på stedet til spisning, så det var ret hyggeligt. Det var dog kun De 5 få rå fra Manly, der havde lovet, og endte med at bestille en 20$. Som billedet viser er det jo tåbeligt meget mad, men det lykkes mig at spise næsten op. Det lykkes faktisk de fleste af os at gøre kål på ret meget af steaken, så det var en "succes". (Og hvorfor er det jeg bliver tyk hernede? Forstår det simpelthen ikke...) Det endte ikke med den vilde fest for mange af os, da vi jo havde en opgave at se på.

Vi fik så afleveret vores opgave og holdt en 30 minutters præsentation torsdag i denne uge, og det skulle selvfølgelig fejres, så weekenden gik med Shark Bar torsdag. Shark Bar er meget populær om torsdagen hernede, jeg har dog det lille minus i mine klasser indtil kl. 21 torsdag aften (Er hjemme i Manly kl 22), så de andre var møgstive da jeg ankom, men det lykkes dog at få indhentet det værste:-) Fredag skulle vi så til en fin middag oppe på slottet, der blev afholdt en ”master dinner” for alle os ”master studerende” sjovt nok! Da der er dresscode deroppe til dagligt tager jeg lige kontakt til Thomas, inden jeg hopper i noget tøj, og spørger om der er dresscode til denne fest også. Thomas er overbevist om at det er der ikke, så jeg tager en t-shirt og et par jeans på.. Vi var så de eneste to der havde den ide! Ikke tro at det er pænt pinligt at stå der, når alle andre har ikke mindre end jakkesæt og slips på, og kvinderne var hoppet i noget ret formelt.. Typisk! (billedet viser min fine t-shirt) Som vi tit siger hernede ”It’s funny – because it’s true!” Heldigvis kunne jeg mødes med Mike (ham jeg står med på billedet tv.) nede i byen. Det er en amerikaner jeg snakker en del med hernede, og så var jeg ikke alene på pubben i almindeligt tøj!

Lørdag blev stille-aften selvom vi var inviteret til en barbecue. De gamle kroppe kunne ikke mere, så med undtagelse af Thomas som stadig var i stand til at drikke lørdag tog vi noget godt mad på en restaurant og en tur i biffen – ligegyldig info ved det godt, men nu er det blevet skrevet ned;-)

Så var det første dag af foråret hernede her den 1. september, og hvad gør man normal i foråret? Ja det ved jeg ikke, men med tømmermænd lørdag gik vi ned på stranden og lå det meste af dagen i ca. 25 graders varme.. Jeg ved ikke med jer, men det er en overgang fra vinter til forår jeg godt kunne leve med i Danmark.. (Det øverste billede er fra denne kolde forårsdag)

I vores springbreak (de to uger i slutningen af september) skal Casper, Kenneth, Thor og jeg så rejse op ad østkysten, hvor vi skal se Byron Bay, Fraser Islands, Whitsunday Islands, Brisbane, Surfers Paradise (og ja der surfer jeg om så jeg skal gøre det i rullestol), Cairns og Great Barrier Reef osv. Vi regner med at købe en bil, rejse opad og tage den på opleveren.

Så for at følge op på titlen på dette indlæg så knokler jeg en lille smule ja, men ikke voldsomt, surfboard jeps, smadret nakke helt sikkert men forhåbentlig i bedring, to halvkedelige weekender skal der jo til, men så er det godt det sluttede med noget af en fest.. Et lille tudefjæs gennem hele indlægget må jeg hellere erkende hehe. Men som en snarrådig læser har påpeget, så er der jo også piger i ”De 5” historierne, og det må så være derfor der skal pives lidt fra nogle sider engang imellem (mest Casper og mig er jeg bange for – måske det har noget med singlestatus at gøre, men vi ser det mere som heltestatus).

God skolestart til de friske unge mennesker der skal i gang med det snart! Det kan ikke anbefales.. Resten af jer i arbejder jo bare, så det er jo som en lang sommerferie for os andre, men i må jo også hygge jer;-)